Arm Slings

View as

Døjer du med en skadet arm eller skulder og har brug for et effektivt hjælpemiddel til at aflaste armen? Så se vores udvalg af forskellige af armslynger, som giver god støtte til armen. Alle modeller har regulerbare remme, så de kan tilpasses den enkelte bruger.

Støt din krop med en armslynge

En slynge til armen er behjælpelig med god støtte, hvis du eksempelvis er kommet til skade med din skulder eller arm, og du har brug for at fiksere den under helingsprocessen. Når du fikserer din arm med en god armslynge, ’tvinger’ du den nemlig automatisk til at forholde sig i ro og undgår at foretage utilsigtede bevægelser. Når du holder armen i ro på denne måde, heler kroppen sig selv hurtigere på sin egen naturlige måde. En anden fordel ved at bære en armslynge er, at du lindrer gener og smerter i dine muskler og led, da du undgår at belaste dem yderligere.

En armslynge kan med fordel bruges som effektiv støtte ved eksempelvis forstuvning, brud på armen eller i forbindelse med muskel- og ledskader. Den anvendes også typisk efter en operation, hvor armen eller skulderen har brug for ro og tid til at hele.

Hvilken armslynge bør jeg vælge?

I Seniorshop fører vi armslynger med velcro og/eller forlængende og justerbare stropper, som gør dem rigtig nemme at tilpasse uanset din højde eller bredde. 

Hvilken armslynge, du bør vælge, afhænger af dit specifikke behov for aflastning og støtte. Du har sandsynligvis fået nogle anbefalinger med fra lægen, som du bør rette dig efter. Hvis du er i tvivl eller føler dig usikker på noget, så tal gerne med din læge, som altid vil kunne give dig professionel råd og vejledning. Det er nemlig vigtigt, at du opnår korrekt og effektiv aflastning med din armslynge.

I vores sortiment af armslynger kan du finde:

  • En enkel armslynge
  • Armslynge i net
  • Armslynge med dobbelrem
  • Armslynge der krydser over ryggen.

3 ting du skal være opmærksom på, når du bruger en armslynge

I Seniorshop sælger vi slynger til armen, som kan bruges til forskellige behov. Eksempelvis kan du købe en enkel og åben armslynge, som føres bag om din ryg, når den skal påsættes. Du kan også købe mere stabiliserende slynger som for eksempel en model med dertilhørende strop til at fiksere rundt om maven, så slyngen i højere grad kan fastgøres. Vi har samlet tre gode råd til, hvad du især bør være opmærksom på, når du bruger en armslynge:

1. Korrekt brug af armslyngen

Først og fremmest skal du være opmærksom på at bruge den korrekt. Det er for eksempel vigtigt at sikre sig, at skulderen ikke hænger. For at opnå korrekt aflastning skal din armslynge sidde på en anatomisk hensigtsmæssig og behagelig måde, som understøtter kroppens naturlige holdning. Derfor er det især vigtigt, at du justerer den til at sidde præcis, som den skal, ved hjælp af de justerbare remme og stropper. Husk altid at læse den medfølgende vejledning.

2. Bevægelse af albueled

Det er også vigtigt, at du sørger for at bevæge dit albueled med jævne mellemrum. For at opnå det, bør du et par gange dagligt huske at tage slyngen af (medmindre du har fået andre instrukser) og forsigtigt bøje albuen, så du træner bevægeligheden. Hvis dit albueled er ubevægeligt gennem en længere periode, kan det nemlig blive stift og hævet. Dette er selvfølgelig ikke ønskværdigt, men det kan heldigvis forebygges med små og simple bevægelsesøvelser.


3. Husk den gode hygiejne

Vær opmærksom på, at brug af armslynge øger svedproduktionen under armene, da armen befinder sig meget tæt på kroppen, og armhulerne derved ikke får meget luft. Dette kan også skabe hudirritation, som selvfølgelig helst bør undgås for dit velbefindende. Det er derfor vigtigt at sørge for god hygiejne under armene ved dagligt at vaske med en våd og ren klud. 

Sådan gør du: Med din raske arm fører du nænsomt din beskadigede arm til at hvile på en sikker og tilstrækkelig høj overflade - for eksempel vasken på badeværelset. Dernæst vasker du forsigtigt armhulen og fører den beskadigede arm passivt tilbage i armslyngen efter vask. 

Sådan sætter du din armslynge på

Efter du i samråd med lægen eller andet sundhedsfagligt personale har klargjort dine behov og tilrettelagt den bedst mulige løsning til aflastning, er du klar til at sætte din armslynge på. En armslynge er heldigvis nem at sætte på, og det er en god idé altid at følge vejledningen, som kommer med slyngen – også når det gælder tilretning. 

Anbefalinger til påsætning og justering:

  • Det anbefales at sidde ned, når du skal have armslyngen af og på eller justere den. På den måde har du størst mulig kontrol over påsætningen og kan nemmere hvile hele armen.
  • En armslynge skal helst holdes tæt på kroppen. Brug eventuelt fikseringsbælte, hvis dette følger med.
  • Armen skal holdes i 90 graders position.

Det er ikke altid nemt at komme i og af tøjet med en armslynge – det kræver i alt fald noget andet af dig, end du er vant til med to helt funktionelle arme.

Når du skal tage tøj på overkroppen, skal du først starte med at trækket ærmet over den beskadigede arm. Derefter trækkes halsåbningen over hovedet, og til sidst trækkes det sidste ærme over den modsatte skulder med den raske arm. Når du skal have trøjen af, skal du blot følge den modsatte rækkefølge.